👉 TRÆNING AF HEST OG RYTTER - MODTAG EN LEKTION OM UGEN TIL KR 0,- 👈

Equifysio.dk

Info Hestefysioterapi Fysioterapi Rytter Online Kurser Blog Videolektioner Kr 0,- Log ind

7 tegn på at din hest har ondt i ryggen

 

Se video ⬆️
..og læs mere om ➡️ Træning af hestens overlinie ⬅️ her.

- - -

Noget af det værste jeg kan forestille mig som hesteejer, ville være, hvis jeg IKKE opdager at min hest har fået ondt i ryggen.

Derfor vil jeg nu kort komme ind omkring 7 tegn eller symptomer på at hesten kan have ondt i ryggen.

 

Hvilke signaler sender hesten, når du stigler den i ryg-regionen?

Noget af det første du skal lægge mærke til er, om der er sket en ændring når du stigler hesten. Altså at hesten bliver mere sur i området når du stigler den.

Hvis din hest normalvis ikke taler med store bogstaver, så vil ganske små ændringer faktisk betyde en del. Det bør du reagere på. Hvis man har en hest, der ikke er god til at sige, at den har ondt og bare holder det for sig selv. Så skal du reagere. Selv på de små tegn. Kniber den øjnene sammen? Gør næseborerne lange? Spænder i kæbemuskulaturen? Ser bekymret ud når du nærmer dig med striglen bør du reagere.

 

Hestens pels kan fortælle om der er smerter i ryggen 

Det andet du skal huske at holde øje med er, at pelsen i det ømme område faktisks kan blive lidt strittende eller mat i det område, hvor f.eks, hele sadlen ligger fordi muskulaturen ikke arbejder ordentligt. Hvis muskulaturen ikke arbejder ordentligt kan det have indflydelse på selve pelsen, der kan blive mat. Se derfor grundigt på hestens pels omkring ryggen.

 

Sådan mærker du ømhed i overlinien på hesten

Hvis hesten ømmer sig, når du trykker den i overlinien altså i muskulaturen omkring rygsøjlen,  når du lige kører hånden hen langs hestens ryg. Ømmer hesten sig er det et symptom på at hesten kan have ondt. Derfor bør du gøre det hver dag, lige kende hestens tilstand i ryggen. Er den øm? Hvordan i forhold til igår. Er noget ændret i forhold til dagen før? 

 

Spænder hesten i muskulaturen omkring ryggen?

Helt generelt er det ikke alle heste, der udviser smerter i ryggen og ømmer sig. Nogle af hestene har for meget spænding i muskulaturen. Det kan være svært at vurdere. Selvfølglig skal der være noget spænding, men det må ikke være for meget. Jeg tænker at man kan prøve at lukke øjnene når man kører hånden hen over hestens ryg og mærke efter: er der nogle områder, der er mere spændte end andre? Man kan også prøve at sammenligne med bagparten, eller sammenligne med andre heste eller med muskulaturen på egen krop, hvor man ved, at man ikke har ondt. Spændt muskulatur er også et tegn på smerter i hestens ryg. Det kan også være en gråzone og et tegn lige FØR hesten får smerter. Spændt muskulatur efter hård træning (trænings-øm) er ok, men det skal selvfølgelig gå væk efter en dag eller to. Hvis hesten bliver ved med at stå at spænde. Det er ikke meningen. Det indikerer smerter eller vil give det på sigt.

 

Kontroller hestens ryg ved hjælp af refleksøvelser

Hvis din hest ikke reagerer på refleksøvelser, under maven eller ved kløe på bagparten kan det også være et tegn på at din hest har ondt i ryggen. Det kan også være et tegn på, at den ikke har bevægelighed eller har forstået opgaven. Men hvis den går fra at kunne udføre refleksøvelserne til pludselig ikke at kunne dem eller kunne dem i mindre grad, skal man også være opmærksom på, om det kan have noget med smerter at gøre.

 

Reagerer hesten under opsadling? 

Endnu en ting du skal være opmærksom på er: Er der reaktion når hesten bliver sadlet op? Enten når du kommer med sadlen, lægger sadlen på ellerspænder gjorden? Hvis hesten reagere her kan det være tegn på smerter i ryggen. Det kan også være et tegn på at hesten har haft for mange dårlige oplevelser ved at gå til ridning. Men vær opmærksom. Især hvis du oplever en negativ udvikling. Hvis hesten normalt ikke bliver sur og pludselig bliver det skal man reagere med det samme. Det kan også være noget andet der er på spil end problemer i ryggen, men det vil jeg ikke komme ind på idag.

 

Det følsomme område sitrer i sadellejet

Det sidste tegn du skal bide mærke i, er om hesten den sitrer i et følsomt område i ryggen. Altså hvis du berører et potentielt smertefult område på hesten og den begynder at sitre, så fortæller det også at du skal være opmærksom på dette område og at hesten er lidt sensitiv i dette område. Så er spørgsmålet igen. Er den bare en smule sensitiv og sådan som hesten er? Eller er det rent faktisk fordi den prøver at fortælle dig at den har lidt ondt i ryggen? Denne sitren kan blive mere voldsom jo mere ondt hesten får. Så husk at holde øje med eventuel sitren i sadellejet og også selvfølgelig i gjordlejet.

 

Få professionel hjælp

Dette var de syg tegn / symptomer du kan holde øje med i forhold til om din hest skulle ske at have lidt smerter i ryggen. På den måde tænker jeg at hvis der er en enkelt symptom eller to, synes jeg du skal kontakte en fagperson og så af- eller bekræftet om der er noget. På den måde er det lettere for dig at sove om natten og det vil være bedst for din hest. Personlig vil jeg hellere bede om hjælp en gang for meget end en for lidt. For mange dårlige oplevelser med sadlen fordin den har ondt, også hvis det blot er en smule, det sætter sig hos hesten som dårlige oplevelser, og så er det ikke altid så fedt at gå til ridning.

 

Så husk at reager, hvis din hest viser dig nogle af de syv symptomer.

 

Træn selv din hest's overlinie

Vil du holde din hest sund i ryggen vil jeg til enhver tid foreslå, at du prioriterer den rette træning baseret på netop din hest og at du derved forebygger skader og sparer både tid og hest.

 

🎥 Se min ONLINE WORKSHOP - hvor jeg fortæller om de tre vigtigste ting du skal vide FØR du vælger rygøvelser til din hest >>

 

🎓 Læs om mit online forløb: Træning af hestens overlinie her >>

Close

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.